top of page

BOSÆTNINGSGRUPPEN

Som tilflyttere vil I efter kort tid få besøg af repræsentanter fra Bosætningsgruppen som vil byde jer velkommen til Omø.


Bosætningsgruppen vil søge at hjælpe jer bedst mulig til rette på øen og give jer svar på de spørgsmål som der er dukket op i
forbindelse med I er flyttet til Omø. Det kan være spørgsmål af helt praktisk karakter såsom hvornår får jeg tømt skrald,
hvornår har genbrugspladsen åben, gode håndværkere, postomdeling etc. eller spørgsmål om idrætsaktiviteter,
fællesspisning, aftenskole eller andre spændende aktiviteter der foregår på øen.


I forbindelse med vores besøg får I en Omø-mulepose med forskellige velkomstgaver: billetter til deltagelse i fællesspisning,
et års medlemskab af Omø Idrætsforening, billetter til en tur med Traktorbussen samt et års medlemskab af Omø Beboer -
og Grundejerforening
. Muleposen indeholder også et Øbcdarie som er et opslagsværk, hvor I kan få alle de oplysninger der
er brug for som nye beboere.

316048045_505846068158145_3133740524633454230_n (1).jpg

MØD BOSÆTNINGSGRUPPEN

BOSÆTNINGSGRUPPEN BESTÅR AF
 Birgitte Aubeck
Nakalema Iversen
Dorthe Winther
Ebba Lawaetz
Jonna Andersen


Ønsker du kontakt til bosætningsgruppen kan du/I sende en mail til: jonnaomoe(at)gmail.com
 

DERFOR HAR VI EN BOSÆTNINGSGRUPPE PÅ OMØ

På Omø vil vi gerne være flere. Derfor er der i regi af Omø Beboer- og Grundejerforening nedsat en
bosætningsgruppe. Vi arbejder med forskellige initiativer der kan fremme bosætningen generelt, men ikke
mindst at kunne tiltrække børnefamilier, så der både på kort og på langt sigt vil være børn på Omø og på
Omø skole.

 

Men alle der har lyst til ø-livet er velkomne! Sidst med ikke mindst er det en meget vigtig
opgave for Bosætningsgruppen at sikre at nye tilflyttere føler sig velkomne og taget godt imod af
Omøboerne.

bottom of page