
VÆRD AT VIDE
Her finder du et dokument om alt, hvad der er værd at vide om øen og livet på øen - og vi mener ALT. Du kan både blive klogere på vores traditioner og finde ud af, hvordan du få fat i medicin, eller hvem du skal kontakte, hvis du skal have hjælp til at slå græs.
UDPLUK FRA ØBC-DARIET
LÆGE
Skal man til læge skal man en tur til Skælskør, her er der flere læger at vælge imellem. Med folkeregistreringsadresse på Omø får man et sygesikringskort med påtrykt ”Bosat på ø uden læge”. Hvilket betyder at man har frit lægevalg
Slagelse kommune tilbyder dagpleje til børn under den skolepligtige alder. Øens dagplejetilbud varetages af en fastboende pædagogisk uddannet dagplejer i hendes private hjem, som er en gård med forskellige dyr. Se mere om Omø Dagpleje.
Også kaldet Familiecenter. 4-5 gange om året inviteres til fællesspisning i forsamlingshuset. Øens autodidakte frivillige og dygtige kokke, tilbereder en god dansk 2 retters menu til de tilmeldte. Der deltager som regel mellem 50 og 80 beboere og gæster.
OMØ BLADET
Lokalt beboerblad, udgives af Omø Beboer og Grundejerforening uddeles til alle fastboende, sendes til abonnenter, presse, politikere og andre samarbejdspartnere. Udkommer 8 gange om året. Ikke i januar, juni, juli og august. Bladet er udkommet siden marts 1989.