top of page

OMØ KAPSEJLADS

- En videreførelse af traditioner

IMG_0466.JPG

OMØ KAPSEJLADS

I mere end 100 år har Omø Kapsejlads være en årlig tilbagevendende sommerbegivenhed på Omø, afholdt af Omø Fiskeriforening.


Det har gennem årene været den weekend, hvor øboerne og folk med relation til øen samledes, udvekslede minder, festede, spiste og dansede sammen – en weekend hvor
gamle traditioner blev holdt i hævd og hvor nye venskaber opstod.

 

I takt med at øens ældre gradvist er faldet fra, kutterne i havnen er blevet færre, forventninger og behov er ændret har vi observeret og erkendt et stærkt ønske og behov for en opdatering af begivenheden – dog stadig med hold i og respekt for de gamle traditioner.

I dag er det Foreningen Omø Kapsejlads, der står for festlighederne.

Programmet kan være varierende, men omdrejningspunktet er selvfølgelig selve sejladsen og den
efterfølgende fest, der som altid finder sted

 

den 3. fredag i juli
 

Om lørdagen er der fælles picnic på Græsset ved campingpladsen. Derudover kan
programmet i dagene rundt om denne weekend variere, men de sidste par år har de set
således ud:

 

Torsdag: Åbning af Strandbaren

Fredag: Sejlads, aktiviteter på havnen, fællesspisning og fest

Lørdag: Græsset + fest i ”teltet”
Søndag: Tømmermands-banko

Se mere om årets program på:

Facebook & Instagram

SELVE SEJLADSEN

Der er tale om Pålidelighedssejlads, og alle bådtyper kan således deltage.

En bane er markeret på havet ud for Omø havn. 4 bøjer, som markerer baner + en start/mål markering.

De deltagende både har monteret et deltagernummer synligt på bagbord side.

Dommerne sidder i havnebygningen med udsyn til start/mål markeringen og noterer tid på alle både.

Når første omgang er sejlet gælder det om, at omgang nummer 2 bliver sejlet på samme tid som den første. Det er en svær øvelse, men de både, der sejler bedst, er nede på
nogle ganske få sekunders difference, og det er ikke unormalt, at der kan være en enkelt
eller to både med 0 sekunders difference.

 

Denne form for sejlads gør betingelserne “ens for alle” og alle både uanset hastighed kan deltage.

Alle er velkommen til at deltage. Tilmelding sker ved at troppe op på havnen i dagene op til
og finde Allan.

IMG_0482.JPG
IMG_0467.JPG

VIL DU VÆRE MED?

Foreningen Omø Kapsejlads er baseret på frivillige

og vi ønsker, at Kapsejladsen skal forblive ”øens fest”,

og en fest, hvor alle kan deltage – ikke kun som deltager, men i lige så høj grad som medarrangør og/eller frivillig.

Så hvis du kan spille musik, trylle, har du noget du kan sælge, er en haj til at arrangere krabbevæddeløb for de mindste, den perfekte DJ eller dørmand m.m…… så tag fat i os.
Alle evner er velkomne.

Det er af stor betydning for øen, at man kan fastholde og tiltrække lystsejlere, sommerhusgæster og andre turister, hvorfor det er vigtigt, at sommerens Kapsejlads også bliver et relevant tilbud til disse grupper.

 

BESTYRELSEN

Bestyrelsen består af:

Formand: Kirstine Rasmussen, kirstinefaerch@outlook.com
Næstformand: Thor Krüger, Thorvedel@live.dk
Kassere: Nilas Iversen, nilas@hotmail.com


Bestyrelsesmedlemmer:

Júlía Karen Fannarsdóttir
Hans Ulrik Madsen

Lasse Laurentiusen

Rasmus Nielsen

IMG_3230.JPG
IMG_3184.JPG

Omø Udendørs Forsamlingshus (OUF)

OUF råder over stort set alt, hvad der skal bruges til at afholde en stort fest eller koncert.

 

Vi har borde, stole, telte, scene, Soundboxes m.m. Dette materiel er til gratis udlån til Omøs foreninger, men står du og skal afholde et større eller mindre arrangement, så kontakt os for mulighederne for at benytte OUF.​ 
 

Mail : omoekapsejlads@gmail.com
 

bottom of page