FYRTÅRNET
Det gamle gule fyr er et af Omø's mest besøgte steder.
Vi er stolte af det smukke fyr og det er ikke for sjov, at øens slogan i mange år har været:
Omø - Fyrtårnet i Storebælt
BESØG FYRET
Omø Fyr er 22 meter højt og har altid været et vinkelfyr.
Tårnet er rundt, muret og fritstående med 2 boligbygninger og udhuse omkring en gårdsplads. Begge boliger samt udhusene er i dag privatejede.
Fyrtårnet blev i 2005 af sikkerhedsmæssige hensyn lukket for besøgende, men fyret kan stadig beses udefra.
Ind imellem bliver der arrangeret dage, hvor det er muligt at komme ind i fyret.
Det er Historiens Hus, der står for de arrangementer.
FAKTA OM FYRET
Omø Fyr er bygget i 1893-94.
Et vinkelfyr bruger man typisk til gennemsejlinger. Fra forskellige vinkler lyser fyret med forskellige farver, efter hvilke skibene (i dag mest lystsejlere) kan navigere.
Omø Fyr lyser, alt efter hvilken vinkel man betragter det fra, med henholdsvis hvidt, grønt og rødt lys.
Fyret havde fra starten fast linseapparat og en brænder med 3 væger. Brænderen blev i 1923 udskiftet med en "autoform" glødenetsbrænder af det engelske fabrikat Chance Brothers.
LANDSKENDT
I sommeren 2001 blev Omø Fyr landskendt, da Politiken-journalisten Nils Thorsen gennem en måned boede i fyrmesterboligen og herfra dagligt leverede en artikel om Omø og Omøboerne set gennem en 'tvangsforflyttet' bybos øjne.
I 2019 blev fyret valgt sammen med fire andre danske fyrtårne til at pryde på PostNord's frimærker.
Frimærket blev naturligvis forhandlet hos Omø's lokale købmandsbutik - Let-Køb.
EN SJOV HISTORIE
I en periode mellem 1928 og 1940 boede der en fyrpasser, Jacob Carl Nielsen i fyrpasserboligen på Omø. Han blev født i 1880, og var i 1928 blevet flyttet til Omø fra en tjeneste som hovmester og kok ved Skagens Rev Fyrskib. Jacob og hans familie stammede oprindeligt fra Læsø.
Jacob Carl Nielsen blev sat i land på stranden ud for Omø fyr og skulle her finde sig en ny tilværelse sammen med sin kone og fem børn.
For at passe sit arbejde som fyrpasser, var man berettiget til at få udleveret en hvid arbejdsuniform, der blev udleveret af fyrvæsnet. Til dagligt bar man en uniform, man kunne røre sig i, og som passede til vagt- og pudsearbejdet. Men skulle man være fin, og skulle man repræsentere fyrvæsnet, bar man den sorte uniform med den smukke kasket.
Nu var det sådan, at Jacob havde et stort hoved - kasketstørrelse 58. Og da han en dag følte, at nu var tiden kommet til at udskifte den gamle udgangskasket, fattede han pennen og skrev en ansøgning til fyrvæsnet.
Der skulle imidlertid gå en rum tid, før svaret kom fra København. Forholdet var nemlig det, at man på lageret hos fyrvæsnet ikke havde en så stor kasket liggende. Og selvom man fandt det største eksemplar frem, så var muligheden med isyning af en kile ikke muligt. Der var simpelthen ikke andet for end at manden fra Omø måtte have en helt ny kasket.
Denne nye kasket skulle sys af væsnets egen syerske, og der skulle bestilles stof hjem, så der gik henved et år før Jacob fik sin nye kasket med postbåden. Det var en stor dag for Jakob og for den lille familie på Omø.
En god måneds tid efter ankomsten af den nye kasket blev Jacob imidlertid syg, og blev indlagt på Skælskør sygehus. Få måneder efter blev han overført til Rigshospitalet i København, og lå således på sin stue dér den 15. juli 1940, da tyskerne kl. 2.20 om nattet bombede København fra luften.
Det blev for meget for Jacobs hjerte, og få dage efter kunne man læse i Sorø Amts Tidende, at Jacob Carl Nielsen var afgået ved døden. Han var død af skræk!
Havde Jacob haft et problem, fik fyrvæsnet det nu for alvor. For nu stod man med en splinterny kasket - oven i købet i stor størrelse - som ingen kunne bruge, og da slet ikke Jacobs afløser, som havde et ganske lille hoved.
Hvad skulle man nu stille op med den meget store kasket? Onde tunger siger, at den stadig ligger på en hylde i København og samler støv, for så store hoveder som dem, man kunne vise frem på Omø er ikke siden set i hele fyrvæsnet.
