LIDT OM OMØ
Overvejer du at tage en tur til Omø - enten for en enkelt dag eller en længere periode, glæder vi os til at byde dig velkommen.
Her finder du lidt forskelligt fakta om øen, samt, hvad der ellers kan være nyttig information.
Du kan også downloade vores folder her. Folderen kan også fås hos på Stigsnæs havn, på Omø Havn og hos de handlende på Omø.
Omøboerne har ry for at være meget gæstfrie, og vi glæder os til at byde dig velkommen -
hvad enten det er for en dag, en uge eller et helt liv.
FAKTA OM OMØ
Omø er en lille ø på omkring 4,5 km2 med 11,6 km kystlinie. Øen ligger med Storebælt mod vest, Omø Sund mod nord og Smålandsfarvandet på de øvrige sider. Det bredeste sted på Omø er knapt 2 km bredt. Fra Revspidsen i nord til Ørespidsen i syd måler den 4,5 km.
Oprindelig bestod øen af to mindre øer, adskilt af et lille sund, hvoraf Omø Sø er den sidste rest. Øen har 162 beboere (pr. 1. januar 2018), og befolkningen er koncentreret i de to byer Omø Kirkehavn og Omø By midt på øen.
Hovederhvervene er stadig fiskeri og til dels landbrug, ligesom en del pendler til ’fastlandet’ Enkelte har også etableret hjemmearbejdspladser.
HVORFOR HEDDER ØEN OMØ?
Omø (udtales Om'Ø ikke O'Mø) har fået sit navn efter havets betagende lyd. I 1231 nævnes øen første gang som Oma og senere i 1309 som Omae.
Stednavneforskere mener, at forstavelsen Om kommer af ’Omme’, der betyder fjern larm eller buldren. Omø har altså fået sit navn efter den lyd, der kommer, når havet slår mod kysten.
Nogle mener, at Omøs navn har med Agersø at gøre, fordi Omø ligger omme bag ved Agersø. Andre igen mener, at Omø har fået navn efter det gotiske ord Ôma, der betyder højere. Ordet hentyder til, at Skovbanken på Omø er højere end Agersø.
OMØ'S TILBLIVELSE
Omøs tilblivelseshistorie adskiller sig ikke synderligt fra det øvrige lands, idet der her som de fleste andre steder er tale om moræneaflejringer fra istiden.
Ganske vist drejer det sig om aflejringer fra en stilstandslinije for Storebæltsgletcheren under isens sidste afsmeltningsfase, og der dannedes da to adskilte øer, nemlig Skovbanke, hvis højeste punkt ligger 24 m over havoverfladen, og den sydlige ø, hvor nu Omø by ligger. Det højeste punkt er her 11 m over havet.
(Fortsættes nedenfor)
Siden stenalderen har den nordlige del af Danmark som bekendt hævet sig, medens der er sket en sænkning af de sydligere egne. Omø ligger en anelse nord for den akse, omkring hvilken disse ændringer har fundet sted. Dette har medført en hævning siden stenalderen på 0,5-1 m, hvilket især kan iagttages på de gamle kystskrænter langs den sydlige del af østkysten, som nu har en smal stribe forland.
Denne hævning førte også til dannelsen af Omø Sø, idet der aflejredes en vold, Draget, ved det lavvandede sunds sydende og en tilsvarende mellem Kirkehavn cg Skovbanke. Søen har nu afløb gennem en gravet rende syd for Søgård. I. forbindelse med renden er der et mindre pumpeanlæg, ved hjælp af hvilket søens vandstand kan holdes lavere end havoverfladen, og herved er engarealet omkring søen blevet større.
I forbindelse med ovennævnte hævning står også dannelsen af det lave, fuldstændig flade område, der kaldes "Støvlen" eller Mosen, og som er et marint forland, der nu beskyttes af et i 1901 opført dige syd for fyret på Langelands øre.
I klimatisk henseende ligger Omø ganske bemærkelsesværdigt, idet øen er placeret i området med landets mindste nedbør og højeste sommertemperatur, altså med et klima, der nærmer sig det subkontinentale.
