OMØ KIRKES HISTORIE

En stentavle i Omø kirkes sydmur fortæller, at det var kong Frederik den II, der efter reformationen i 1536 gav sin lensmand på Tårnborg ved Korsør, Eiler Krafse, besked på at opføre en kirke på Omø og ansætte en præst.

Tavlen, der sidder i kirkens sydvæg, kan betragtes som kirkens dåbsattest. Den har følgende tekst:

ANNO 1574 DEN 2. AVGVSTI BEFOL KONG FREDERICH ELLER KRAVS AT INDSKICKE HER CHRISTEN AF TORNBORGE AT VERE THEN FØRSTE BOSEINDES SOGNEPRÆST TIL OMØ OG AGERSØ OG SKICKE HANNOM SIN GODE OPHOLD OG VOR HER CHRISTEN PREST HER XXXVI ÅR OG DØDE TEN 12 MAI ANNO 1619 HVAD ELLER WI LEFVE ()ELLER VI DØDE DA HØRE WI HERREN TIL. AMEN.

I den katolske tid havde beboerne på Omø levet uden kirke. Øen hørte under Skælskør kirke og havde her sit eget kapel – Omø kapellet – hvortil øboerne måtte rejse til de kirkelige handlinger.
Den første kirke, der kan betragtes som et kapel – uden tårn, var bygget af træ og stod kun omkring 25 år til 1601, hvor den blev afløst af en bindingsværkskirke.
Fra den 2. kirke findes i dag en løsholt af egetræ, der er ophængt over indgangsdøren i våbenhuset. Teksten er:

ANNO 1601 LOD POVEL HANS(SØN) (O)C NIELS VINTER LOD DENNE KIRKE BYGE.
(Tilsyneladende har billedskæreren fortrudt sit andet LOD, idet det ser ud til, at han har forsøgt at slette det igen.)

Kirken har været uden tårn, hvorfor der har været et behov for at bygge et mindre klokketårn på kirkegården.
Bindingsværkskirken stod et par hundrede år, men forfaldt meget, og i skriftlige indberetninger fra 1739 omtales den ”meget slet, som et øde hus”. I 1744 havde ”vind og vejr så stærk indtræk”, at præsten kun med besværlighed kunne stå på prædikestolen.
Under Englandskrigene 1801 – 1814 blev kirken og kirkegården omdannet til et regulært fæstningsværk, og beretninger fra denne tid fortæller, at kirken nu var så nedslidt, at der var et stort behov for en helt ny kirke.

 

DEN NUVÆRENDE KIRKE

Den tredje og nuværende kirke er opført i 1828 på Skælskør kirkes bekostning ved grosserer Harboe fra Skælskør. Kirken består af et langhus og vestvendt tårn, bygget af små gule mursten over et svagt fremspringende fundament, hvori der findes en del marksten. Indgangsdøren til kirken i tårnets vestside. Tårnrummet tjener som våbenhus. Vinduerne har rundbuede jernstel, og kirkens indre har fladt bjælkeloft. Kirken står hvidkalket med trukne gesimser, og den før så karakteristiske lyserøde sokkel er i dag trukket op i sort. Kirken blev restaureret allerede i 1851.

Alterbordet af eg stammer sandsynligvis fra 1576, men er omdannet 1828. Altertavlen er fra 1911 og malet af Tony Møller. Der findes en gammel trefløjet altertavle fra 1522, som i dag kan ses på Nationalmuseet (foto af tavlen hænger i våbenhuset).
Altersølvet, som stadig er bevaret og opbevares, stammer fra 1576 og hørte til den første kirke på øen, som var bygget af træ.

Om den ældste altertavle i Omø kirke, som i dag befinder sig på Nationalmuseet.
I Omø Bladet nr. 33 i 1992 kan vi læse beretningen skrevet af Inger Trumpy, der i sin tid var ansat på Nationalmuseet. Inger Trumpy skriver bl.a.:

Da Omø fik sin første kirke i 1578 blev den udstyret med en ældre katolsk altertavle. Dette smukke malede triptykon har i dag en fremtrædende plads i Nationalmuseets Renæssanceafdeling, og tavlen er et udmærket kunstnerisk eksempel på den katolske tro og helgendyrkelse, som rådede i Norden inden reformationen. Efter at have gennemgået betydningen af tavlen slutter Inger Trumphy sin beretning med:
Det er besynderligt at en nybygget dansk kirke i 1578 udstyres med en altertavle, hvor motiverne er så ærkekatolsk som Omøtavlens. Forklaringen til dette er sandsynligvis, at en mængde katolsk kirkeinventar pludselig blev overflødig ved reformationens indførsel. Omø fik en ny kirke i 1601, og den gamle katolske tavle fra 1522 blev da placeret over kirkens kordør. I tidens løb forfaldt både kirke og den gamle tavle. Da herredsfogeden besøgte Omø i 1829, var tavlens motiv næsten skjult af støv og snavs. Imidlertid mente fogeden, at tavlen burde bevares og sendte den til Oldsagskommissionen i København. På vej til Skælskør regnede det så voldsomt at tavlen blev gennemblødt, men på grund af det tykke lag snavs, var den blevet så imprægneret, at tavlen modstod regnen, og den kan som sagt i dag ses på en fornem plads i Nationalmuseet.
 

KIRKEKLOKKERNE

Om kirkeklokkerne i Omøs tre kirker
er kort at fortælle, at den sidste klokke blev opsat i midten af 1970’erne efter et påbud fra Arbejdstilsynet og med anbefaling af provsten, idet man frygtede, at den gamle klokke ville styrte ned over klokkeren.
Den kasserede klokke er anbragt på kirkens loft. I litteraturen kan vi læse, at den første klokke blev anbragt i et trætårn ude på kirkegården - så sandsynligheden for, at Omø har haft tre forskellige klokker - som antallet af kirker - foreligger.

Kilde: ø-arkivet Omø