top of page

Borgermøde i Omø Forsamlingshus kl. 11 – 12 med Udvalget for Småøer.

Mød Folketingets Ø-udvalg i Omø Forsamlingshus og stil dine spørgsmål til dem,. der kan gøre noget ved det!

Tid og sted

31. aug. 11.00 – 12.00

Omø Forsamlingshus, Husmandsstræde 16, 4245 Skælskør, Danmark

Yderligere information

Småøerne under Sammenslutningen af Danske Småøer har siden 1986 haft deres helt eget folketings­udvalg. Her sidder folketingsmedlemmer, som i dette udvalg alene koncentrer sig om de små øer og arbejder for at forbedre øernes vilkår – selvfølgelig ud fra det muliges kunst (der skal jo være et flertal om de stillede forslag).

En gang om året tager udvalget på ø-tur, og i år går turen til Agersø og Omø torsdag den 31. august.

Udvalget ankommer med færgen til Omø kl. 8.50, og herefter viser beboerforeningens bestyrelse dem rundt på Omø og fortæller om de muligheder og udfordringer, vi har. Der er også indlagt stop forskellige steder på turen.

Kl. 11 er der en times borgermøde i Omø Forsamlingshus, hvor ALLE er velkomne til at stille spørgsmål og debattere med udvalget. Kl. 12.15 drager Udvalget for Småøer videre til Agersø med Kattegat. Turen slutter i Stigsnæs kl. 17.45.

Udvalget for Småøer består pt. af følgende folketingsmedlemmer: Formand Kasper Roug (S), næstformand Niels Flemming Hansen (KF), Anders Kronborg (S), Kim Aas (S), Kris Skriver Jensen (S), Hans Chr. Schmidt (V), Erling Bonnesen (V), Peter Juel-Jensen (V), Sussie Jessen (DD), Jens Meilvang (LA), Karina Lorentsen Dehnhardt (SF) og Jette Gottlieb (EL). Hvor mange af udvalgets medlemmer, der deltager, vides endnu ikke.

Læs mere om udvalget og udvalgets arbejde her: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/ufs

Del dette event

bottom of page