top of page
MÅNEDENS NYT
- MARTS -
Der er årstider nok, men af alle der gi's
vil jeg tildele foråret første pris
for i den bli'r jo sommeren til, som forgår
og gi'r plads for det dejlige efterår
der indvarsler vinterens tid, som er den
hvor der ikke er længe til forår igen.
Piet Hein
Så er det ganske vist - foråret er på vej. Det er blevet lysere både morgen og aften, stæren er kommet, lærken synger og de tidlige forårsblomster lyser om kap i haverne. Og skulle vi så alligevel få en snert af vinter i marts, så er der da lidt trøst at hente i det gamle vejrvarsel: Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer ni gode dage.
bottom of page