Omøs smukke og uspolerede natur og rige fugle- og planteliv indbyder til vandreture, og eftersom øen har en overskuelig størrelse på bare 4,5 km2 og med 11,6 km kystlinie, er der store muligheder for at lære øen nærmere at kende til fods. Nedenfor er der tre forslag til vandreture af varierende længde og med forskellige udfordringer. Uanset hvilken tur du vælger, så husk at medbringe drikkevand og at iføre dig godt fodtøj. TUR 1: Havnen - Skovbanken - Draget - Omø By (ca. 4 km.) I sommeren 1997 havde Omø besøg af den cubanske kunstner William Perez, som med hjælp af fiskerne byggede tårnet af bundgarnspæle, det hedder "Monumenta a la Unidad" (monument til enigheden.) Alle der har været med til at bygge kunstværket, har fået deres navne på pælene. Bag ved benzintanken ligger stejlepladsen, som er det sted, fiskerne bruger til opbevaring af net og småjoller. Fra havnen går man til venstre ved den gamle smedje, det gule hus. Bemærk en vindfløj opsat på muren, med en hest der bliver skoet. Smedjen fungerede indtil 1978, og landmændene havde hver indskudt et beløb til oprettelsen. Her passerer man de hundredårige Kirketorne (hvidtjørn) der menes at være plantet i henfarne tider, på en pestkirkegård. Området er på et kort fra 1791 kaldt Kirkeengene. Herfra er der en smuk udsigt over engene omkring Omø Sø, et lavtliggende område der for ca. 5000 år siden, af stenalderhavet, delte øen i en højere liggende nordlig del, Skovbanken 24 m.o.h. og en lavere sydlig del, højeste punkt 14 m.o.h. Strandvolde og hævninger har med tiden forenet de to øer. Engene har i forsommeren en righoldig flora, hvor den hvide "Præstefrue" (kornet stenbræk) og den lyslilla "Degnemadamme" (engkarse) og de gule smørblomster (løgranunkel og bidende ranunkel) sammen med forskellige græsser og padderokker danner et farverigt skue. "Rugbrødsblomster", sådan kaldes engelsk græs herovre, danner lyserøde tæpper på engen og er en smuk oplevelse for naturelskere. Efter de to huse på højre hånd er der et gammelt tjærekar, som fiskerne tidligere brugte til at tjære deres garn i. El-ledningerne på Omø blev lagt i jorden for nogle år siden, men lige efter tjærekarret er der opstillet to master med el-ledninger til de mange svaler, der hvert år gæster Omø. Man drejer til højre ad Skovbrøndvej og møder her på venstre side et oversvømmet område, kaldet "Maden", hvor der næsten altid kan ses strandskader, viber og rødben - vadefugle, der holder til i våde enge. Ofte ses også forskellige ænder. Efter en frisk tur op mellem bankerne munder vejen ud i Østermarksvej. Hvis man ser sig tilbage, har man den smukkeste udsigt over havnen og havnebyen samt Storebælt med broen. Fortsætter man til højre, passerer man snart et sommerhus, som før det blev bygget om var "udkigstårn" for militæret både i 1. og 2. verdenskrig. På den videre tur herfra er der en storslået udsigt over hele øen, med Omø Sø, kirken, byen og længst ude vindmøllen og fyret, omkranset af havet i skiftende nuancer af blåt, afhængigt af vejret. For enden af Østermarksvej når man til "Søgaard Bed & Breakfast" på venstre side - her kan man se og købe forskellige souvenirs, som er produceret på øen. Her har man fra vejen fine muligheder for at iagttage søens rige fugleliv. Fra solopgang til omkring middagstid har man solen i ryggen og lidt fra siden og bliver således ikke generet af modlys. Medens man iagttager fuglene i og omkring søen, kan man være heldig at se rørhøgen patruljere forbi i jagten på mus og småfugle. Inden for de seneste par år har rørdrummen holdt sit indtog på Omø. Næsten hele døgnet kan man høre dens pauken (det lyder, som når man puster i en tom flaske), og ofte kan man også se den i luften på vej mellem søen og mosen. Der er altid meget at se på, men bliv på vejen, for så opleves søens liv uforstyrret. Forsætter man til venstre forbi Søgaard, kommer man til Draget - øens bedste badestrand, hvor det kan være fristende at tage et hvil og måske en svømmetur eller måske tage en lille tur ud langs Skovklinten. (Se tur 2.) På højre side af vejen er der i 2001 opsat en pæl med en storkerede, vi håber den bliver beboet en skønne dag! Turen fortsætter op til Omø By, hvor en slentretur ad de smalle stræder mellem bindingsværksgårde og huse med de velholdte haver og stendiger er en stor oplevelse. Det er Vestsjællands bedst bevarede bondeby, som helt op til år 1900 havde alle øens gårde liggende i landsbyen. De fleste gårde er optegnet på et kort fra 1791. I byen finder man købmandsforretningen, skolen, forsamlingshuset, brandsprøjtehuset og ”porten” – en sorttjæret port, der i mange generationer har tjent som øens avis. Selvom den i dag har fået en konkurrent i Omø-Bladet, bruger man den stadig til meddelelser og opslag af enhver art. Bag ”porten” finder man Langelændergårdens Gårdbutik, som er et besøg værd. Over for Porten står en trækulptur, skåret af et af øens udgåede elmetræer. Figuren forestiller en gammel bondemand, og som forelæg er brugt Christian Langelænder, der boede på gården bagved skulpturen. Ved skolen står endnu en træskulptur, også udført af kunstner Flemming Mundt. Denne skulptur forestiller en slørugle. Selve skolebygningen prydes af en keramikfrise udført af keramiker Gerda Østergaard fra Sorø, der i 2005 vandt en kommunal konkurrence om udsmykning af Omø Skole. Husmandsstræde 13 indeholder ø-arkivet Omøs lokaler og mindestue for Edith Nielsen, som var ansat som organist i Omø Kirke i en menneskealder. Besøg huset, som er åbent i skolernes ferier og efter aftale. Efter et lille ophold ved Gadekæret, kan man afslutte turen med et besøg i Omø Kirke (beskrives i tur 3) og se den velholdte kirkegård, før man traver tilbage til udgangspunktet ved havnen. Ved havnen er der også en god badestrand, eller man kan hygge sig med en slentretur i Kirkehavn. TUR 2: Havnen - Revspids - Skovklinten - Ørespids og tilbage ad Ørevejen (ca. 10 km.) Fra havnen går man til venstre ad Revvej, man passerer den gamle smedje og Kirkeengene med de krogede gamle Kirketorne (hvidtjørn). Ud for "Maden" - den lavtliggende strandeng (på højre side af vejen), er det nødvendigt at kystsikre, da området oversvømmes ved nordenstorme. Man går langs de gamle stenalderskrænter ud til Revspidsen. På bølgerne der brydes fra vest og øst kan man se Revet, som fortsætter næsten 1 km. ud i sundet, et ikke ufarligt farvand at gennemsejle. På turen langs stranden til Revet ses på højre hånd det åbne lands og strandengens fugle. Det er mest engpiber, sanglærke og tornirisk. Ude på Revet står der næsten altid edderfugle, måger og skarver. I den lille rørbevoksning kan man høre og se rørspurv og rørsanger. Videre langs kysten, turen bør tages ved lavvande, når man til Skovklinten, der ændrer sig år for år pga. den stærke erosion. Den står med næsten lodrette klinter op til 24 m.o.h. afbrudt af store skred uden plantedække. Her er det muligt at se lagene og forskydningerne af aflejringer fra fire gletschere, der i istiden har overskredet øen fra forskellige retninger. Man kan se skurestriber på mange af de store stenblokke, man møder langs stranden. Det er fascinerende at se på sten, men kig op og se det myldrende liv af digesvaler, der flyver til og fra de mange hundrede redehuller (75 cm dybe) for at fodre deres unger. For enden af Skovklinten kommer man til den dejlige sandstrand, Draget. Man kan afslutte turen her ved at følge tur 1 op til byen. Eller man kan følge kysten videre ud til øens sydspids, Øret. På stenalderskrænterne herude kan man finde store overbevoksede myretuer, og den smukke plante rosenkatost optræder i store bestande. Kystlinien består af enorme stenvolde, og det klart strømmende vand er et yndet sted for lystfiskere. Bag stenvolden har der været gravet store mængder ral i slutningen af 18-hundredetallet, til bygning af Kieler-kanalen. Udgravningen er nu overdækket af fugtig strandeng bevokset med saltlidende planter som kveller (salturt), strandgåsefod, sandkryb og strandasters. Et virkelig spændende område at gå på opdagelse i for botanisk interesserede. Der er mulighed for at se en hel del småfugle i sommerhusområdets plantage, f. eks. tornirisk, tornsanger, og en sjælden gang også gulspurv og rødrygget tornskade. De store fugletræk forår og efterår kan med stor fordel iagttages her fra øens sydspids. På hjemvejen følger man Ørevej, der går igennem sommerhusområdet, og videre fremme når man vandværket, som ligger på venstre side af vejen, og lige overfor ligger vindmøllen. Her har man en pragtfuld udsigt over mosen (Støvlen) og fyret. I baggrunden ses Langeland og Fyn. Snart efter når man Møllebanken på sydøens højeste punkt., hvor den gamle mølle tidligere malede korn og lavede elektricitet til øens befolkning (jævnstrøm), først i 1960 kom der vekselstrøm til øen. Når man kommer til byen, kan man fortsætte efter tur 1. TUR 3: Havnen - Omø By - Mosen - Omø Fyr (ca. 5 km.) Fra havnen går man ad Havnevej op til Omø By. Kirken er bygget i 1828. En del af fundamentet er marksten, og tårnrummet tjener som våbenhus. Alterbordet af eg stammer sandsynligvis fra 1576, men er omdannet 1828. Altertavlen er fra 1911 og malet af Tony Møller. Der findes en gammel trefløjet altertavle fra 1522, som kan ses på Nationalmuseet (foto af tavlen hænger i våbenhuset). Altersølvet, som stadig er bevaret og opbevares, stammer fra 1576 og hørte til den første kirke på øen, som var bygget af træ. For enden af kirkegårdsmuren ligger et lille hvidt hus. Det er det tidligere brandsprøjtehus, men midt i 70'erne byggedes en ny og mere tidssvarende brandstation på Dragesvej. Man passerer derefter ”porten”, der i generationer har tjent som øens avis med meddelelser og opslag af enhver art. Bag porten finder man Langelændergårdens Gårdbutik, som blandt meget andet har et stort udvalg i uldvarer. Efter et lille hvil ved det smukke gadekær går turen videre forbi købmandsforretningen, forbi præstegården (præsten bor på Agersø), og hvor vejen drejer til højre, har man pludselig en pragtfuld udsigt ud over mosen. I juni måned kan man høre lyden af hundreder af strandtudsers "koglen", blandet med lyden af de mange vadefugle, der holder til her. Ind imellem høres dobbeltbekkasinens snurren fra luften - en lyd som den bruger til at markere sit territorium med, og som fremkommer ved at den spreder halefjerene ud, når den dykker i luften. Måske også et hæst "grisehyl" fra den gråstrubede lappedykker. Et sandt eldorado for ornitologer. Man fortsætter ad vejen og videre ud mod fyret. I stenene langs kysten står de store strandkål helt dækket af hvide blomster, senere afløst af de dekorative runde skulper. Denne og strandbeden er karakteristiske for Østersøkysterne. På strandoverdrevet kan man finde den lyslilla strandnellike. Mosen er dannet af to strandvoldssystemer, der yderst har indlemmet den lille holm, hvorpå fyret er bygget. Mosen ligger under havets overflade, og der er derfor bygget høfder og diger til sikring af kysten, og senest er der opsat en vindmølle til regulering af vandstanden. Fyret blev bygget i 1892/93 og er 23 m. højt. Det er blevet lukket for offentligheden i 2005 af Farvandsvæsenet på grund af manglende sikkerhed, men vi håber på en genåbning efter ombygning med tilhørende sikkerhedsforanstaltninger. Fra fyret går man lidt tilbage og drejer mod syd og fortsætter langs stranden ad stien oppe på diget. Ca. 200 m. fremme kommer man til en sti ved fårefolden, der fører tilbage gennem mosen. Ved Mosebækken står der normalt meget vand! Her yngler bl.a. grågæs, de sjældne spidsænder, skeænder og knarænder. Dobbeltbekkasinen er også en af mosens sikre arter. Man kan afslutte turen ved at følge stranden til havnen eller gå tilbage gennem byen og til venstre ad Omø Havnevej. Gunhild Jensen Birgit Christensen Poul Erik Hansen