Helligtrekongers aften den 5. januar markerede i gamle dage afslutningen på juleperioden, de tolv såkaldte juledage. Sådan er det endnu på Omø. Helligtrekongers aften er en festaften, hvor man går rundt og besøger hinanden. Men det særlige er, at de besøgende er maskerede og udklædte, som regel kommer de i grupper, men de kan også gå enkletvis. Disse maskebesøg er et spil for to partier, de udklædte og værtsfolkene. Begge parter er lige vigtige. Og det sjove ved skikken er, at de formummede skal prøve at være helt uigenkendelige, mens værtsfolkene skal afsløre deres identitet. Når hver af de tilslørede er blevet nævnt ved deres rette navn smider de masken, hvorefter de bliver budt på noget. Børnene får sodavand eller saft, slik, kage eller frugt, de voksne bydes f.eks. gløgg, øl eller andre forfriskninger, undertiden med æbleskiver til.
Hvis man Helligtrekongers aften vil markere, at man har åbent hus og ønsker at få maskerede gæster, kan man sætte udelys op langs indkørslen eller tænde udelampen. Ellers er stuerne i øvrigt fuldt oplyste. Så ved de maskerede, at de er velkomne og bare kan gå lige ind. Med det samme de kommer ind for det ventende publikum hagler det med kommentarer. Nogen blandt værterne – eller afslørede maskerede, der ikke har drukket færdigt – quizzer raskt frem med nogle fornavne, de tror passer på de udklædte. Andre forsøger indkredse de udklædte i henheld til feks. deres størrelse. Til Heligtrekonger 2009 var der en vært der bestemt og højlydt erklærede: ”Det er far og søn!” Til alles overraskelse rystede begge dunkelmænd på hovedet; det var far og datter, viste det sig.
De udklædte på Omø er helt tavse, når de kommer ind. Skal man genkende dem er størrelsen ikke nok, der skal mere til. Tøjet kan give en vis ledetråd, men drenge kan være udstafferet i pigetøj eller omvendt, f.eks., så også her skal juryen bruge sin fantasi. Skotøjet er en mulighed, fordi den maskerede måske har et begrænset udvalg af fodtøj at ta på. Men som regel er det detaljerne, der afsløre den enkelte, udækkede øreflipper eller nakkehår, fagter eller håndbevægelser, måden at gå på eller hele staturen. Men selv med en heldækkende gummimaske og et kamufleret kropssprog kan man blive gennemskuet – som en dame sagde: ”Jeg er blevet genkendt på min parfume”. Hvis alle gætterrier er forgæves kan den maskerede give sig tilkende idet han eller hun lyfter sløret.
Den følgende dag er der megen lokal snak om, hvad der er hændt i aftenens og nattens løb. Eleverne på skolen fortæller og vurderer hvad de har oplevet: ”Jeg skal ikke ha dether tørklæde på mere (til Helligtrekonger)”, siger en pige, som havde haft sit nye tørklæde på både før og til Helligtrekonger. Og en dreng siger om en mandlig udklædt: ”Han kyssede min mor med maske på!” Alle børnene er kommet sent i seng og derfor starter skolen også en time senere den 6. januar. En elev, som kom for sent, kunne undskylde sig med, at han havde været ude at gå maskeret med de voksne til kl. 02. Nogen gange giver en uvant mundering ømme led eller vabler: ”Jeg har så ondt i fødderne, jeg har gået med høje hæle hele aftenen”, sagde en af knægtene.
I øens butik sammenfattes aftenen med en bemærkning om, at der har været 30 personer rundt som udklædte. Den pågældende var mest hjemme, men da mand og søn kom hjem: ”krøb jeg hurtig i noget tøj og var om ved et par stykker”. Alene de udklædte udgør ca. 17 procent af øens befolkning på ca. 180 personer; men dertil kommer de hjem, hvor man alene har modtaget gæster. Hvis vi skønner, at de der alene har været værter også udgør 30 personer, så har 33% af øboerne været aktivt med. Selv om naboerne på Agersø også har en levende tradition til Helligtrekonger er årets resultat for Omøs del nok nærmest Danmarksrekord! Ærø og Als har samme tradition og en langt større befolkningsmængde, men ingen af de store øsamfund regnet i ”omklædte per capita” kommer tilnærmelsesvis op på siden af Omø. - Tekst og billeder: Carsten Bregenhøj

Klik på billederne for forstørrelser: