Af Carsten Bregenhøj, mag art.

På Omøs annonceportal, Langelændergårdens port, indbydes ved et opslag til ”Fastelavns fest, Lørdag den 28/2 i forsamlingshuset kl. 14.00”. Underskriverne er ”Konge Emma Og General Lasse”. Uden en introduktion til Omøs skik og brug ville dette næppe være forståeligt for udenøs borgere, men de bofaste har naturligtvis længe været på det rene med både festens afholdelse og de ophøjede indbyderes rang i fastelavnens hieraki.

Ugen siden fastelavnsløbet er gået med omfattende forberedelser af hofmarschallatet og generalens stab, dvs. Konge Emmas forældre og søskende og General Lasses tilsvarende netværk. De indsamlede 4368 kr. skal strækkes til mange bestanddele i en fest for omkring 80 personer, ca. lige dele børn og voksne, hvortil regnes teen-agere. Forsamlingshuset skal lejes og indkøbslisten er i øvrigt uendelig lang, idet de to kategorier af deltagere skal have hver sin traktering og festfolket kan deltage i de mange konkurrencer som hver især har en førstepremie til ”klassens” vinder. Bødkeren skal levere de to fastelavnstønder, en til børnemuskler og en til mere trænede overarme, plus et stabilt slagtræ, hvilket manglede forrige år. Der skal købes tilsvarende kattekonge- og dronningekroner, konge- og dronningegaver, samt trofæer til vinderne af følgende konkurrencer: Bedst udklædte, bide til bolle, spise lakridssnørrebånd, stoledans, appelsindans og ballondans. Mad- og drikkevarerne skal bestilles hos kongelig hofleverandør Kwik Spar, papirvarer og udsmykning skal indforskrives og sidst men ikke mindst skal der opkøbes et omfangsrigt og slagfast fyld a la Haribo til de to tønder.

De to velbårne højheder deltager i festen i deres uniformer, så deres udstyr har ikke krævet ekstra forberedelse. Men de andre standspersoner i fastelavnsløbet skal selvfølgelig klædes ud, så deres dragtkonsulenter og ekviperingsleverandører har været i arbejde. Et flertal af mange andre familiers rollinger har fået karnevalsfantasier opfyldt - er det mon forældrenes? og den opvoksende ungdom og legelystne voksne har også i eftermiddagens anledning komponeret dragtstykker og kosmetik til en mere eller mindre helstøbt kollage.

Emma Konges hof og Lasse Generals styrker er sammenlagt talstærke, så lørdagens logistik, gastronomi og servicebehov klaredes inden for de egnes rækker. Over middag blev borde og stole stillet op i forsamlingshuset og der blev dækket til kaffebord plus et langbord til børnene. Bordene dekoreredes med serpentiner og spiselige ”skumfiduser”, voksenbordene desuden med fade med wienerbrød og en lille buket blomster på hvert bord. I den øvrige del af salen var der udsmykket med ballonen og serpentiner og første tønde blev hængt op i passende børnehøjde. Til opkrævning af en lille entreafgift fungerede en af de kongelige søstre, en tilsvarende bror udfyldte et flertal af hofadjudantens mangeartede opgaver.

Omkring kl. 14 var der endnu ikke kommet det store rykind, men inden for de følgende tyve minutter opstod en mærkbar tilstrømning af graciøse feer og eksotiske møer med spansk og kinesisk baggrund, kampglade røvere og riddere, samt væsner fra tegneseriemytologir – Batman, Spiderman, Hellboy - og troldesagn. Som fra et af Tang Kristensens eventyr dukkede en brud op uden gom, men med en haleløs kat i stedet, det transylvanske traditionsindslag var en smuk vampyr, middelalderens legender om enhjørningen gestaltedes af en af de mindste udklædte, faktisk en slags Pegasus med vinger. Blandt teenagerne og de voksne sås en bondekone med gammeldavs tørklæde om hoveder, en moderne bondemand i blå overalls, en kvindelig punker og en tilsvarende magiker fra Harry Potter-Akademiet, en kineserpige og en valkyrisk tempelridder. De fleste voksne var dog ikke udklædte og var fortrinsvis forældre, bedsteforældre eller slægtningen til børnene. Familierne gruperede sig ved bordene, hvor snakken snart kom i gang.

Den kongelige festhilsen oplæstes af vekselvis Emma og Lasse. Den aktuelle tekst foreligger endnu ikke, men da der var tre tønder og Emmas søster Anna var Konge sagde hun og generalen (F) således (ifølge et dokument i den såkaldte ’Fastelavnsmappe’, se nedenfor):

An: Goddag og Velkommen
F: til årets fastelavnsfest.
An: Vi håber I får en hyggelig eftermiddag
F: Med tøndeslagning, konkurrencer og hyggeligt samvær.
An: i år er der tre tønder
F: 1 til børn under 3 klasse,
An: 1 til til børn fra 3. kl. til 10. kl.
F: Og 1 til de voksne.
An: Vores regler omkring tøndeslagning er:
F: Kattedronning = første bræt
An: Kattekonge = sidste bræt.
F: Der er præmier til Kattekonge og kattedronning
An: Og bedst udklædt i alle tre grupper
F: Til børn er der 1 vand + fastelavnsbolle
An: Til voksne er der kaffe + fastelavnsbolle
F: Ellers kan vand og øl købes á 5 el. 10 kr.
Fælles: Vi håber vi får nogle hyggelige timer med leg og sjov
F: VELKOMMEN!

Remsen var ændret i overensstemmelse med, at der nu kun var to tønder, og de sidste tøndestaver ansås for unødvendigt tidsspilde for børnene.

Herefter gik man over til de sportslige præstationer. Børnenes tønde holdt pænt ud til flere runder af energiske på hinanden følgende stormløb, hvorefter den pludselig ved et taktisk knippelsving mod sideflæsket gik i dørken og blev stående med lidt skrævende staver, mens indvoldene piblede frem. Der gik et par sekunder inden angriberne havde fattet konsekvensen, men som en flok udsultede ulve kastede de sig så på alle fire over det nedbrudte kadaver og tilrev sig byttet. Blandt ballonerne dinglede to efterladte staver.

En kattekonge og –dronning blev kåret, konge for tønden (general Lasse Laurentiusen) og dronning for slaget netop inden (Batman ?). Og de fik sine kroner og premier. Derpå udråbtes de bedst udklædte, ørigets bedste punker, Rikke Larsen, og bedste superhelt, Hellboy, Nicky ?.

Øvede fædrende fastelavnsveteraner fik hurtigt taklagen op med den store tønde og klassen for voksne knippellyftere gik til værket. Mens børnenes tøndeslagning var ovre, når hovedparten af dritlen faldt, skulle de voksne eliminere bødkerarbejdet til sidste splint. Efter et par runder gik bunden ud og på gulvet spredtes en sø af vingummifisk og lignende, som måtte stryges til side inden spillet kunne fortsætte. Kort efter kollapsede containeren hvorpå de to bærende straver skulle kløves og nedgøres. Energiske forhåndsslag sendte pindene på flyvende færd både mod bagvæggen og loftet inden de sidste stumper af en splitrert stikke for som projektiler over mod ribberne. Igen kunne så ulveungerne gramse til sig af nedfaldsfrugten og på langbordet dannedes små runddysser af gummi arabicum i giftige farver.

Herefter kåredes de voksnes tøndedronning og –konge, Bondekone og fruen på Harry Potter Akademiet.

Efterhånden som eftermiddagen skred frem afløste den ene sportsgren den anden. Samtidigt blev det dog sværere og sværere for Konge Emma og General Lasse at fange publikums opmærksomhed, de voksne klynger var mere optagne af sin passiar og ørigets situation end resultatet af turneringens just afsluttede dyst eller næstfølgende kampgren for børn og unge. Der var dog ingen tvivl om, at den ivrigt snak også var udtryk for trivsel.

For de mundrappe var der ”Bide til bolle”-konkurrence. Med hænderne på ryggen skal deltageren med munden fange og indtage en i en snor løst dinglende bolle. Ved et anfald i horisontal retning vil bollen let undvige og i stedet daske den angribende i ansigtet, hvorimod et snigløb på bollen nedefra kan lede til, at man får fat i den flyvske genstand og får den revet af sin snor, hvorpå man med lidt held kan fortære den.

At spise lakridssnørrebånd uden hjælp af hænderne kræver koordination af læber og tunge og kvikke tyggemuskler og synkereflekser. På afstand er hverken bollebidning eller snørrebåndsfortæring en sport, som publikum har megen glæde af, men de forvredne ansigter ser morsomme ud på nært hold og ville gøre sig som TV-konkurrence.

Den sidste single-sport var den klassiske stoledans, hvor man i takt til musikken, med hænderne på hovedet og vuggende hofter, går rundt om en kreds af stole og sætter sig, når musikken stopper. For hver omgang bliver en stol taget bort, og den der ikke når at sætte sig udskilles, indtil der er to deltagere og en stol tilbage. Deltageren, der errobrer stolen, har vundet.

De to resterende parkonkurrencer var appelsindansen og ballondansen. I begge lege skal parret holde hænderne på partnerens skuldre. I den første leg skal danserne fastholde en appelsin mellem deres ansigter mens de bevæger sig i takt til musikken. Hvis man taber sin appelsin eller den flytter sig så langt ned, at den berører halsen, går man ud. Cikane af andre par er tilladt, men ikke altid fordelagtigt for koncentrationen. Sidste par med en appelsin mellem de dansendes hoveder har vundet.

Den traditionelle ballondans består deri, at parret binder en ballon om den ene dansers ankel, og man skal nu mens man ”danser” forsvare sin egen ballon og forsøge trampe på de andres så de sprænges. På trods af navnet er denne dyst mere en leg end en dans, selv om der trippes, svinges og stampes en hel del, dog kun undtagelsesvis i takt til musikken. I år blev børnenes ballondans eg spændende dyst mellem et drengepar og et pigepar, hvor drengene forivrede sig og driblede for meget, så deres ballon sprang.

Efter kaffen var der mange der fik sig en øl eller en sodavand og alle morede sig på sin måde. Til børnene blev der båret appelsiner og æbler ind, udskårne i både. ”Vi har kun det sjov vi selv laver”, synes at være mottoet og fastelavnsfesten var et godt eksempel herpå. For nogle enkelte var 4-færgen terminen for opbrud, men de fleste blev siddende til senere. De to uniformerede repræsentanter for fastelavnsløbet og indbydere til festen havde lagt jakkerne og var som børn er flest. De unge festdeltagere var stadig i fuld vigør og om ikke andet kunne man fægte med sine plastiksværd, klatre i ribberne, eller bare stese efter hinanden på den åbne gulvplads eller ind mellem de siddende. Et par som ikke var til stede kommenterede senere festen sådan: ”Vi var med da børnene gik i skole, men ikke nu længre, de der ikke længre har børn i skolen synes ofte det bliver for meget”.

Ved 16.30-tiden sporedes de første tegn på oprydning, og ti minutter senere var alle de

tilstedeværende voksne i gang med at rydde af bordene, bære service ud i køkkenet og stille på plads. Børnene blev anvist en kort frist til at få fjernet sine små bunker af slik, inden papirdugene blev rullet sammen om servietter, krummer og affald. Stolene blev stablede og bordene tørret af og benene foldet ind, gulvet blev fejet og på ca 20 minutter var der klappet og klart i sal som i køkken. Som en mor sagde: ”Hvis vi alle hjælper til bagefter er det jo ikke noget problem at stille til fest, så kan man få lyst til at gøre det en gang til, når det ikke hænger på en eneklt familie”.

Kl. 17 var der bare de to indbydende familier tilbage, der stod i køkkenet og snakkede lidt øsnak, bar affald udenfor og så småt pakkede de tiloversblevne returvarer i bilerne. Det kongelige og militæriske var borte og festdagen overgik i dagligdagen. Takket være en stærk indsats fra begge forældrepar, Dorthe og Jens Melin og Sanne og Anton Laurentiusen, blev det en fin og sjov fest. Først på ugen er der så regnskabsopgørelse og eventuelt overskud sættes i banken. Sidste år blev der et overskud på 425 kr., som bidrog til at forsøde skolebørnenes sommerekskursion.

Fastelavnsfesten går langt tilbage i tiden og kunne i gamle dage foregå på samme dag som fastelavnsløbet. De ældre fortalte på årets fest en del detaljer fra det ridende fastelavnsløb, måske en sag for en optegner fra Ø-arkivet. Traditionens nærhistorie og økonomiske udvikling fra 1996 til i dag kan man imidlertid læse i den såkaldte Fastelavnsmappe, som op til og i fastelavnen bevares af kongen og dennes pårørende, uden for sæsonen på skolen. Den bærer påskriften: ”Børnene. Omø skole. Fastelasvnsindsamling og fest”.