|
Undervisningen
Vi lægger i undervisningen vægt på, at børnene er glade for at lære og gå i skole, og i udvalgte områder søger vi at inddrage børnene i valg af arbejdsmetode og arbejdsstof, for herigennem at give børnene selvtillid, arbejdsglæde, nysgerrighed og gå på mod.
Vores mål er, at børnene tager ansvar for egen læring, sig selv og hinanden.
(Se Målsætning for Omø Skole)
Den store aldersspredning gør, at vi i undervisningen søger at variere mellem ren faglig indlæring og mere socialt betonede fællesskabende emne- og projektarbejder, hvor vi søger at indrage det omgivende lokalsamfund mest muligt - vi arbejder hvert år med Grønt Flag - Grøn Skole-temaer.
Temaernes krav inddrager de nære naturmæssige omgivelser og forsøger at lave forbedringer, hvor vi fokuserer på resourceforbruget - vand og energi - samt affald. Ekskursioner - botaniske og ornitologiske vandringer med lokale guider, samt skovbesøg indgår. Eleverne indsamler og registrerer oplysninger fra skole, eget hjem samt fra øens beboere. Omtale af arbejdet offentliggøres i OMØ-Bladet. Elever og lærere redigerer og udgiver et nummer af OMØ-Bladet om hvert tema.
Ligeledes for at understøtte det sociale liv i børneflokken, forsøger vi at finde midler til mindst én årlig lejrskoletur for hele skolen.
Den årlige skolekomedie, hvor ALLE elever spiller med og hvor publikum er hele øen! er ligeledes med til at styrke det sociale fællesskab på tværs af alderstrin. Skolekomedien arrangeres i samarbejde med skolebestyrelsen. Alle elever deltager i minipraktik en gang i skoleforløbet på OMØ.
|

VELKOMMEN
OM OMØ SKOLE
MÅLSÆTNING
TRADITIONER
UNDERVISNINGEN
KONTAKT |