Ø-historier
Mit navn er Irene.
Jeg bor på Omø med min kæreste Martin og vores to børn, Sille og Maria.
Jeg flyttede til Omø i 1999. Martin er kommet her meget som barn og har tilknytning i form af venner, og som fisker var det nemmere for ham herfra.
Jeg faldt for øen med det samme, så det var ikke svært at tage springet og flytte hertil. Da vi et par år senere fandt ud af, at vi ville have børn, var der heller ikke nogle betænkeligheder ved at skulle opfostre dem på Omø. Vi havde jo set, at de andre børn på øen stortrivedes, og at der var mange legekammerater.

Heldigvis er de født i en periode, hvor også mange andre familier har fået børn, så de er en 10-12 børn i nogenlunde samme aldersklasse, og det er jo rart at vide, at ens børn har andre at lege med.
Selvfølgelig er der også problemer ved at bo på en ø med børn. Når man skal til læge, tandlæge, tøjkøb eller besøge bedsteforældre, er det en hel dagsrejse, men med den nye færge er de ture nu ikke så slemme mere.
Førhen var der kun én dagpleje, så hvis den holdt lukket, måtte man selv blive hjemme fra arbejde, for der var ingen gæstepleje, med mindre man ville sejle til Skælskør med sine børn. Men nu er der tre dagplejer med i alt 10 børn i alderen 1½ - 6 år. De store aldersforskelle skyldes, at dagplejen også fungerer som børne-have og SFO.
Der er et godt samarbejde dagplejemødrene imellem, og de mødes ofte enten hos hinanden, på legepladsen, på skolen eller havnen, så alle børnene lærer hinanden at kende. Og de kan sagtens finde ud af at lege sammen trods aldersforskellen.
Forleden dag var pigerne og jeg ude at gå tur, og der var 4-5 børn på legepladsen, så vi gik også derhen. Og lige pludselig var der 10-12 børn samlet i alderen 2-12 år, og de hyggede sig alle sammen. Selv de store skolepiger tog sig fint af de små - ja, de blev nærmest henrykte, da de så de mindste - og det slog mig, hvor heldige mine piger er at vokse op i et samfund som det her på Omø.
Altid er der nogle, der er glade for at se børnene - enten når vi er oppe at handle, går tur, er nede ved fiskerne eller er til nogle af de arrangementer, der er på øen.
Jeg kan jo ikke sammenligne med, hvordan det er at have børn på "den anden side", men jeg ved, at de ikke går glip af noget her (juletræsfest, fastelavnsfest, helligtrekonger-løb, familiecentre, gymnastik, loppemarked, kapsejlads, ture på stranden osv.).
Og så er det også en stor tryghed at vide, at de vil komme til at gå på en skole hér, som er utrolig velfungerende og med nogle meget engagerede lærere.
Jeg hedder Rikke, jeg er pendler.
Jeg hedder Rikke og er 30 år. Jeg har pendlet med Omø færgen i ca. 6 år.
Fordelen ved færgeturen er at tiden er min egen. Har jeg lyst til at være mig selv og læse, kan jeg det. Og har jeg lyst til at snakke, er der (næsten) altid nogen at snakke med. Det giver meget, at man har en lille time til at afstresse efter arbejde.
Efter at vi har fået den nye færge, er overfarten blevet meget mere behagelig. Der er rigeligt med både sidde- og bordplads, så der er mulighed for at få ordnet lektier eller lidt hjemmearbejde. Selv stikkontakter er der sørget for.
Vi har også mulighed for at nyde en kop kaffe eller chokolade og andre kaffeblandinger fra automaten, mens vi nyder udsigten over vandet.
Det hænder da også at der sker ting, så vi enten bliver forsinket eller ikke kommer afsted. Det med, at vi slet ikke kommer afsted, har jeg dog kun oplevet 5-6 gange med den nye færge. Forsinkelser tager vi med godt humør og får det bedste ud af det: En god måde at lære sine med- passagerer bedre at kende på. - Håber vi ses. Rikke.
Imellem Omø og de øvrige dele af Danmark
Jonna Andersen har boet på Omø i 5 år. Arbejder som konsulent i en selvejende institution under Socialministeriet, med kontor i Ringsted. Jonna fortæller:
Jeg er en af de mange pendlere der tager turen til fastlandet, hver eneste dag, for at arbejde. Almindeligvis tager jeg færgen kl. 07.00 og er hjemme igen kl. 18.00. Men der er ofte dage, hvor jeg i kraft af mit arbejde er på langtur til det øvrige Danmark, og først vender hjem med den sidste færge eller efter et par dage. Det er lange dage, det vedkender jeg, men livet på Omø er det hele værd.
At være pendler er ofte et spørgsmål om at være god til at tilrettelægge både sit arbejds- og privatliv, - altid at tænke flere dage frem: høre vejrmelding så jeg ved om færgen sejler, bestille færge, hvis det er uden for sommersæsonen, aftale overnatningssted hos venner eller familie, pakke taske osv.
Mit pendlerliv kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi jeg ikke har små børn der venter derhjemme, og fordi jeg har et godt bagland der hjælper til med at få tingene til at fungere.
Men jeg er ikke alene. Vi er for tiden ca. 30 øboere der hver dag pendler til arbejde på fastlandet, - og det kan sagtens lade sig gøre. De fleste af os har faktisk kortere transporttid til vores arbejde, end folk der pendler til København på landets motorveje. Og vi kan i modsætning til bilisterne bruge noget af vores transporttid til noget konstruktivt som fx at sove, lave lektier, forberede os til arbejdet, snakke, læse, solbade.
Balsam for sjælen
Hanne Schultz, forfatter og selvstændig med webdesign m.m.:
En majdag i 2000, på Åben Ø-dag, med høj sol og blomstrende rapsmarker, faldt jeg pladask for Omø. Her ville jeg bo! Følelsen var stærk som kærlighed, og det var det. Kærlighed ved første blik.
Få skridt fra havnen var et passende hus til salg, og efter bare en måned var lejligheden i København solgt og hele menageriet flyttet til Omø. Et nyt liv skulle begynde.
Hvis jeg sagde at det var helt uproblematisk, ville jeg ikke være helt ærlig. Men efter en del startvanskeligheder har jeg nu i ca. 4 år drevet virksomheden Net-lodsen, og når tiden og økonomien
er til det, skriver jeg. Det er foreløbig bl.a. blevet til et par ungdomsromaner.
I dag hvor det også på Omø er muligt at få en højhastighedsforbindelse, er man også her kun et museklik fra resten af verden. Når jeg skriver, kan jeg lave meget af den nødvendige research på Internettet, og min web-virksomhed er direkte baseret på elektronisk kommunikation. For 3½ år siden indledte jeg samarbejde med en it-virksomhed på Endelave. Der gik 2 år før jeg mødte min samarbejdspartner face to face.
Arbejder man hjemmefra er det i dag kun kvaliteten af det elektroniske og erhvervsmæssige netværk som skaber rammerne for arbejdslivet. Dette gælder også på Omø.
Og lige uden for vinduerne har man den mest vidunderlige natur. Balsam for sjælen og ro til den nødvendige fordybelse for både forfatteren og webdesigneren.
På en små-ø bliver mange ting virkelige på en mere direkte måde
Jørgen Rasmussen er filosofisk konsulent og foredragsholder. Han har boet på Omø i 4 år, sammen med sin kæreste og sit bonusbarn. Og så er hans to biologiske børn, som bor i Sorø til daglig, her også tit. Han er oprindelig fra København, men den sammenbragte familie kendte allerede øen fra sommerferier. Jørgen fortæller:
Det har været meget inspirerende for mig at flytte til en små-ø. Mit arbejde kan på mange områder udføres hjemmefra. Og så er det meget gunstigt at bo her, fordi jeg får tænkt en masse nye og gode tanker, der bringer
mig videre indenfor mit fag. Min tilværelse her er også afhængig af et vist pendleri, når jeg skal ud og holde foredrag m.m., men jeg forsøger at slå mine jobs sammen og tager af sted et par dage af gangen. Dét giver nemlig mulighed for at overnatte hos venner rundt omkring og især pleje mit ”gamle” netværk i København.
Spændende natur og en opladende ro er her masser af. – Ja, ved at bo her har jeg faktisk udviklet en slags ø-filosofi, som forhåbentlig kan bruges i nogle bredere sammenhænge fremover. Og for mig består opladningen desuden af, at man kan indgå i et alsidigt fællesskab med et overskueligt antal mennesker, som man kender godt, og som udvider ens horisont. F.eks. blev jeg medlem af øens menighedsråd for 1 år siden, noget jeg er temmelig sikker på, at jeg aldrig ville deltage i på fastlandet.
I det hele taget er det en smuk værdi ved ø-livet, at der Ikke behøver at være ret langt fra idéer til handlinger, - og til deres betydning for de sociale sammenhænge. På en små-ø bliver mange ting således virkelige på en mere direkte måde end det ellers ofte er tilfældet i disse moderne tider. Og dét er af overordentlig stor betydning-!
At være ung på Omø.
At være ung på en ø som Omø er ikke som at være ung andre steder i Danmark. Når man spørger de unge (mellem 13 og 15 år), der hver dag tager i skole på fastlandet, kan de godt se nogle fordele i at bo på Omø, men bestemt også adskillige ulemper.
”Ulemperne er selvfølgelig”, siger de unge og gaber højlydt, ”at man skal tidligt op, og at sejlturen tager så lang tid - og så det, at man er afhængig af en færge og ikke bare kan tage hjem om aftenen, hvis man har været til et eller andet, man skal altid overnatte hos en kammerat eller nogen man kender".
Der er heller ikke ret mange andre på ens egen alder på Omø, og så er der ingen sport eller ungdomsklub du kan gå til. Du skal altid til fastlandet, hvis du vil gå til et eller andet eller være sammen med dine venner”.
De unge fortsætter: ”Det fede er, at når du tager hjem til Omø, så tager du væk fra ’storbyen’ og har tid til at slappe af og være dig selv, og så er du tæt på stranden! På færgeturen kan du enten sove, eller få lavet sine lektier. Omø er helt klart bedst om sommeren”, siger de unge samstemmende, ”når der er turister og kapsejlads, så sker der noget andet og der er mange andre unge at være sammen med”
Tilflyttere i to generationer

Karen, Ulf og deres søn Daniel fortæller:
I 1992 kom vi her for første gang som feriegæster, hos Keld og Marianne på Perlen. Siden er der løbet meget vand i stranden og vi har været her 17 gange. Når man først en gang har sat sine ben på Omø, er man solgt.
I januar 2007 var vi her for 17. gang, og det så også den sidste som feriegæster. 1. maj flyttede vi ind i Jesper og Birgittes gård på Ørevej.
Det er selvfølgeligt et stort spring at tage, jeg sagde mit arbejde som museumsbetjent på Ny Carlsberg Glyptotek op og skulle for første gang i mit 54-årige liv på dagpenge. Vi har de sidste 3 år vejet for og imod, og til sidst vandt vores trang til at komme væk fra det pulserende storbyliv og hjem til stilheden, den vidunderlige havluft og højt til himlen, tænk at man kan se millioner af stjerner på Omø. I ’Køben-havnstrup’ kunne vi se 50, hvis vi var heldige.
Det var nu heller ikke så længe, jeg kom til at gå ledig. Den 17/9 2007 startede jeg på et kursus, som skulle give sikkerhed for at få job. Den 29/10 2007 startede jeg på Skælskør Plejecenter som afløser.

Ulf var 20 år på Glyptoteket som nattevagt, men er nu på pension og nyder Omø i fulde drag. Da vi siden 2004 har været skrevet op til en andelslejlighed på Langeklinten, og der blev en ledig, flyttede vi derned 1/12 2007. Vores mangeårige drøm om at blive Omøboere er gået i opfyldelse.

Daniel:
2007 flyttede mine forældre til Omø på Jesper og Birgittes gård på Ørevej; da jeg kom og besøgte dem i sommerferien, fik jeg lyst til at flytte herover, men da der ikke var nogle steder at flytte ind, stillede jeg det i bero.
I september var der pludselig to lejligheder på Langeklinten til salg, hvor mine forældre købte den ene. De flyttede derned i december. Jeg var på juleferie, og da jeg så hvor hyggeligt de havde fået det, kunne jeg ikke lade være med at tænke over den anden lejlighed. Da jeg kørte hjem til København igen, blev jeg træt af al den billarm, larm på gader og naboer der spillede høj musik kl. 3 om natten. Jeg fik nok af København.
Jeg solgte min lejlighed og købte Langeklinten nr. 7. Nu har jeg boet her i 2 måneder og er så glad for at være her på Omø.